Viser indlæg med etiketten Patchwork. Vis alle indlæg
Viser indlæg med etiketten Patchwork. Vis alle indlæg

mandag den 1. august 2011

Super fund og mit største patchwork projekt hidtil!

Alting går lidt langsomt for tiden. Jeg er startet på genoptræning og det går mildest talt ikke særlig godt!!! For 3 mdr siden kom jeg til skade på arbejdet, da jeg skulle grave en busk op (jeg er anlægsgartner). Jeg hoppede op på spaden, som jeg har gjort så mange 100 gange før, så den ku' få en over nakken, men der var så mange rødder, at spaden ikke gik i jorden. Al kraften fortsatte så op i mit ben og vred mit bækken fra hinanden. Jeg forstrak alle mine sener og ledbånd og bækkenet satte sig skævt fast! (MEGA AV!!!) De sidste 3 mdr er gået med behandlinger hos verdens bedste Osteopat (det er en speciel videregående udd. for fys'er, hvor de ser på kroppen som en helhed og ikke kun den enkelte lokale skade - gi'r det mening??¨). Hun har hjulpet mig godt på vej, men så var det jo at kommunen tilbød mig et genoptræningsprogram på deres regning! Det er jo lidt svært at sige nej til, for det er altså ret pebret at gå til fys i tide og utide. Det foregår i et træningscenter og der er tilknyttet fysioterapeuter til programmet. Jeg møder op ved godt mod, nu går det jo den rigtige vej og jeg glæder mig til at komme igang!!! Jeg gennemgår mit forløb med den MEGET unge fys og han lægger et program for mig. Men suk! Da jeg dagen efter har trænet og kommer hjem har jeg ingen følelse i mine tæer i 3 timer og dagen efter er det min hæl der er følelsesløs. Jeg snakker med min egen fys om det og viser hende de øvelser han har sat mig til at lave, og hun kigger mildest talt forfærdet på mig!!! Han er helt galt på den. De øvelser han har sat mig til at lave, forgår i stillinger som mit ustabile bækken slet ikke kan holde til, så det hele er blevet overbelastet igen!!! AAARGH!!!! Hun skrev 3 øvelser ned til mig, som jeg må lave (noget Pilates halløj, hvor jeg kan træne de indre muskler for stabilitet, uden at bevæge mig særlig meget) og sagde at dem skulle jeg vise ham! Han var der så ikke, da jeg var dernede i fredags, jeg havde ellers lige gearet mig selv op til alvorlig samtale med ham!! Men hvorom alting er, så humper jeg rundt igen med et knagende bækken og finder glæde i mine kreative projekter, når det hele bli'r lidt for meget for mig.

Nå det må være nok negativitet for idag... ;)

Se lige hvad jeg fandt forleden dag i genbrugsen!!! Det smukkeste vattæppe!!



Det er så flot i farverne! Gul, lyserød og brun - elsker det! Det er danske HUMA der har lavet det, har set de bli'r solgt for 250-300 kr på nettet, så de 30 kr jeg gav er jeg da mere end tilfreds med :)

Jeg har kastet mig ud i mit største patchwork projekt hidtil. Et slumretæppe!! Hold nu op det tog lang tid at klippe de 112 lapper af 15x15 cm jeg skal bruge!! Men nu er de klippet og lagt i den helt rigtige rækkefølge! Jeg har endda syet de 2 første baner!!! Så lidt er der da sket :)


Opdatering følger selvfølgelig senere!!! :)

tirsdag den 28. juni 2011

Patchwork sengetæppe

Jeg syntes at Naja trængte til et nyt sengetæppe, så jeg kastede mig ud i mit første patchwork projekt! Prinsessen blev rigtig glad for det og det er helt sikkert ikke det sidste tæppe jeg har lavet!

Tæppet passer til en junior seng.